Magnetterapi til heste

Jeg har i årevis brugt magnetterapi til både mig selv, mine børn og mine heste og har anbefalet det et utal af gange til mine klienter – Både de 2-benede og til de 4-benede.
Ideen til magnetterapi patches til heste opstod, fordi jeg utallige gange har stået i den situation, hvor jeg har manglet et magnetterapi produkt til en hest, der kan sættes på helt specifikke områder på hesten, så behandlingen kan målrettes præcist der, hvor hesten har aller mest brug for den. F.eks. på sener, ved led på benene, på inderlår, på kæbeparti eller på større muskelpartier både til brug i boksen, på folden eller under ridning.
Derudover oplever jeg også, at gængse magnetprodukter simpelthen ikke er stærke nok eller, at man benytter keramiske partikler i stedet for magneter. Ikke at keramiske partikler er dårlige – Det kan bare noget andet og adskiller sig fra magnetterapi i deres virkning.

Keramiske partikler virker ved at reflektere hestens egen kropsvarme og indvirker derfor mere effektivt under arbejde, end når hesten er i ro, f.eks. i boksen.

Magneter virker uanset om hesten er i bevægelse eller i ro og går ind og øger blodcirkulationen med det samme. Derfor er magnetterapi også effektivt, hvis din hest f.eks. er skadet og skal være i ro.

De nye Magnetterapi Patches fungerer næsten som et plaster. Der er 2 lommer på bagsiden, hvori magneterne placeres. Derefter tages beskyttelses-filmen af limen og Magnetterapi Patchen er klar til at sætte på heste.
Det er nemt og hurtigt!
Under optimale betingelser (dvs. på renset pels, tørt og kølige omgivelser og ingen sved) vil patchen kunne sidde fast i 3-5 dage.
Er det varmt, hesten er på fold og bliver reddet dagligt, så den sveder, vil patchen kunne sidde fast i 1-3 dage.
Patchen skal tages af, hvis den begynder at løsne sig. Rester af lim på pelsen kan nulres af eller fjernes med en renseserviet.

Du kan læse mere om Magnetterapi Patchen på Webshoppen

Fordelene ved magnetterapi er mange. Magnetterapi øger blodcirkulationen op til 4 gange hurtigere end normalt. Når blodcirkulationen øges får blandt andet hestens muskler tilført mere ilt og dermed mere næring. Det har den store gevinst, at musklerne restituerer hurtigere og bliver stærkere fordi de genopretter sig selv mere effektivt. Hestens muskelvæv heler ganske enkelt hurtigere ved magnetens påvirkning.
Men det er ikke kun efter i har trænet, at den ekstra tilførsel af ilt er en fordel. Under træning vil musklerne kunne yde mere og du vil sikkert mærke, at din hest bliver mere udholdende på grund af den ekstra næring.
Endnu en fordel ved den øgede blodcirkulation er, at det virker smertelindrende, hvis din hest f.eks. har problemer med ømme muskler eller problemer med led og sener. Blodcirkulationen hjælper hesten med at regulere temperaturen omkring betændt væv som gør, at inflammationer i muskler og led kan forebygges og/eller behandles.

 

Fordele ved magnetterapi:
Øger blodgennemstrømning og blodcirkulation i kroppen

Optimering af restitution
Kan virke lindrende og betændelseshæmmende
Modvirker inflammationer, f.eks. ved gigt, betændelse i sener og væv

Afhjælper muskelspændinger og overanstrengte muskler
Fremmer sårheling
Øger bevægelighed
Lindrer smerter
Styrker immunforsvaret
Øger afgiftning og udskillelse af affaldsstoffer
Styrker udholdenhed

 

Det er forskelligt fra hest til hest hvor godt og hvor hurtigt de tager imod indvirkningen. På nogle heste kan man mærke indvirkningen med det samme og på andre kan der gå nogle dage.
Der er ikke nogle bivirkninger ved brug af magnetterapi. Magnetterapi er medicinsk accepteret og medfører ingen karantæne eller karenstid og må derfor gerne benyttes, når man er til stævne.

De magneter jeg benytter er meget stærke, gummibelagte magneter, kaldet neodymium magneter. Gummibelægningen har ingen anden effekt end, at de kan tåle fugt og at gnidningsmodstanden er høj, så magneterne ikke falder ud af lommen på magnet terapi patches.
Du skal ikke have betænkeligheder ved om magneterne er for stærke eller hvor mange timer eller dage hesten må have magneterne siddende. Det skyldes, at hestens krop kun vil tiltrække så meget af magneternes energi, som den har brug for.

Lidt "nørderier" om magnetterapi

Magnetterapi har været kendt i mange århundreder og anvendes til at styrke blodomløbet -  og dermed kroppens naturlige opheling -  og til at lindre gener og ubehag i muskler og led. 

 

Især i de asiatiske lande anvender man magnetterapi i det daglige, men også de gamle grækere og ægyptere brugte det til smertelindring. Med vor tids teknologi har man kunnet se en ændring af de røde blodceller på personer, der har gået med magneter gennem få uger. Blodcellerne har en tendens til at klumpe sig sammen, men magnetvirkningen gør, at de skilles ad og derved flyder hurtigere og nemmere gennem vores blodbaner. Således får vi tilført ilt og affaldsstofferne transporteres væk mere effektivt. 
 

Når kredsløbet er i orden, er kroppen ofte i stand til at hele sig selv. 

 

Mennesker og dyr skaber selv svage magnetiske felter. Disse skabes af cellernes kemiske reaktioner og ionstrømmene i nervesystemet. Kroppen består af celler og alle cellerne består af komponenter, der har en elektrisk ladning. Ladningerne er i konstant bevægelse i cellerne og danner derved magnetiske kræfter. Dette er ved videnskabelig forskning bevist. Når man tilfører magnetisme, der bevæger de elektrisk ladede komponenter i cellerne, kan man forbedre cellernes livsbetingelser.
 

I sygdomsramte områder har mange partikler svækkede ladninger. Det bevirker, at cellernes stofskifte nedsættes. Tilførsel af ilt og næringsstoffer reduceres, og der lagres affaldsstoffer i cellerne. Behandling med magnetfeltterapi påvirker cellerne og partiklerne genoplades. Blodårerne udvides af den elektromagnetiske påvirkning, gennemløbsmodstanden i årerne nedsættes og blodcirkulationen kan øges op til 400%. Dette er bevist og dokumenteret af Loma LInda sygehuset i USA. Det medfører et øget stofskifte i cellerne og en øget iltning.
 

Den øgede cirkulation fører til en mere effektiv udskilning af affaldsstoffer og reducering af kolesterol og kalkaflejring i blodkarrene. Enzymaktivitet og hormonproduktion stabiliseres, syre og base-balancen i kroppen forbedres og magnetfeltterapi beroliger det autonome nervesystem og stabiliserer de indre organers funktioner. Immunforsvaret vil fungere bedre og sygdomme (smerter) vil derfor forsvinde hurtigere. Derudover virker stærke nord-magneter akut smerte-lindrende.

 

Det er vigtigt at påpege, at det ikke er magneterne, i sig selv, som er helbredende. Det er de forudsætninger magnetfelterne skaber, der øger kroppens evne til at vedligeholde og helbrede organismen, på en helt naturlig måde.

Du kan blive klogere på, hvordan de nye Magnetterapi Patches fungerer på Webshoppen

Vigtig information ved brug af magneter

Selvom der ikke er nogle bivirkninger ved brug af magnetterapi, er der alligevel nogle vigtige ting du skal være opmærksom på – Både mht dig selv/rytteren, din hest og din elektronik.

Hesten:
Har hesten et åbent sår, skal du ikke udsætte såret for direkte magnetpåvirkning og du skal heller ikke bruge magnetterapi, hvis hesten er i fol (man ved ikke om/hvordan fostret påvirkes) eller hvis føllet dier (smagen af mælken kan påvirkes).

 

Dig selv/rytteren:
Det betyder også, at hvis du selv er gravid, så skal du ikke komme for tæt på magneterne.
Har du pace-maker eller insulinpumpe bør du helt undgå kontakt med magneterne.

 

Din elektronik:

Du skal ikke putte din telefon ned i samme lomme som magneterne eller lægge dem ved siden af din pc eller anden elektronik. Elektronikken kan ikke tåle det.
 

Hvis du vil læse endnu mere om magnetisme til heste, har online hestemagasinet, Malgré Tout, skrevet en rigtig god og oplysende artikel. Du kan finde den her:
https://www.malgretout.dk/2020/01/31/magnetisme-eller-keramiske-partikler-til-hesten-her-er-forskellen/

Magnetbehandling kan og må ikke erstatte et besøg hos dyrlægen ej heller erstatte dyrlægeordineret medicin uden dyrlægens accept.
 

Kontakt

Telefon/SMS 93 90 16 66

Email: info@annsreiki.dk

Web: www.annsreiki.dk

Fredensborg - Danmark

CVR nr. 39391546

  • Facebook Social Icon
  • Instagram Social Icon