Om Healing af børn

For mange børns vedkommende, er der er fart på fra morgen til aften og der er meget de skal forholde sig til.
Der stilles mange krav til dem i skolerne og de stiller også mange gange (for) høje krav til sig selv for at ”passe ind”.

Reiki Healing kan hjælpe dit barn med at finde indre ro og give et pusterum fra hverdagens krav og høje tempo. Ofte oplever børn (ligesom voksne) at de får mere energi og overskud efter at være blevet healet.
Børn er meget modtagelige overfor Reiki Healing og kan heales præcis som voksne uanset deres alder. Men jeg tilpasser behandlingen efter barnet for børn kan sjældent ligge stille så længe ad gangen og det behøver de heller ikke. Det er meget vigtigt for mig at børnene hygger sig og føler sig trygge, når de bliver healet hos mig.

Til store børn kan det være en hjælp i eksamensperioder, hvis nerverne sidder uden på tøjet.
I f.eks. pressede familiesituationer kan Reiki Healing hjælpe dit barn til større mentalt overskud.
Det kan dulme vrede, højne tolerancetærsklen, løsne op for spændinger og skabe balance.
Det kan også hjælpe dit barn ved fysiske skavanker, som smertelindring eller som støtte til medicinsk behandling

 

At heale sensitive børn har virkelig været en øjenåbner for mig. Jeg er gang på gang blevet overrasket over, hvor stor en positiv effekt Reiki Healing har på disse børn.
Deres nuancerede tankegang og fine nervesystem er for mange sensitive børn (og deres forældre) en meget stor udfordring i hverdagen, fordi de ikke kan rumme alle de indtryk de får i løbet af en dag.
Allerede efter 1-2 healinger, kan de fleste børn mærke forskel. De bliver måske ikke så hurtigt overstimuleret, de er blevet bedre til at bruge ”pyt-knappen” eller de falder måske hurtigere til ro om aftenen og sover bedre.

 

Jeg er selv sensitiv og begge mine 2 drenge er også sensitive men på hver deres meget forskellige måder.

Den ældste er signalstærk, hvilket har givet en masse problemer i skolen, fordi han har svært ved at holde sig i ro og han reagerer udadtil, hvis han selv eller andre f.eks. bliver uretfærdigt behandlet.
Han bliver hurtigt overstimuleret og bruger enorme mængder energi på at komme helskinnet gennem skoledagen.

Inden jeg begyndte at heale ham, kunne han ligge i 1-2 timer hver aften og ikke kunne sove fordi tankerne myldrede rundt i hovedet på ham. Han beskrev på et tidspunkt sine tanker som et puslespil med 1000 brikker, hvor alle brikkerne lå hulter-til-bulter og han kunne ikke få dem samlet igen. Når det blev for overvældende kunne han finde på at splitte hele sit værelse ad i desperation, bare får at få afløb for frustrationerne.

Nu healer jeg ham 2-3 gange om ugen og han falder i søvn på 5 minutter. Healingen har givet ham en langt mere overskud, større indre ro og en selvbevidsthed der gør, at han ved hvornår han skal trække sig, før han bliver ”fyldt op”.
Når han mærker, at tankerne hober sig op fortæller han om det og beder selv om at blive healet.

 

Den yngste er det skolelærerne for det meste kalder for ”en stille dreng”. Udadtil – Ja! Men inden i sker der en hel masse.
Han går med tankerne for sig selv og reagerer på ubalancer ved at få hovedpine, kvalme, ondt i maven osv.
Han suger alle sanseindtryk til sig, kan huske hvad de forskellige børn har haft med på madpakken og ved hvordan de har det - Uden egentlig at have talt med dem. Hvis en kammerat virker ked af det eller han har set én, der ikke har det godt, så er han bekymret i flere dage.
Han lå også tit 1-2 timer om aftenen og sloges med alle tankerne og følelserne indtil jeg begyndte at heale ham.
Healingen har også gjort en stor forskel for ham. Han er blevet bedre til at lukke nogle af indtrykkene ude og sortere det fra, der ikke er vigtigt og han er blevet meget bedre til at fortælle om hans tanker og følelser i stedet for at gemme det hele i maven.

Hvis du har spørgsmål til healing af dit barn – sensitiv eller ej – er du altid velkommen til at kontakte mig.

Sensitive børn

Kontakt

Telefon/SMS 93 90 16 66

Email: info@annsreiki.dk

Web: www.annsreiki.dk

Fredensborg - Danmark

CVR nr. 39391546

  • Facebook Social Icon
  • Instagram Social Icon